Siden virksomheden blev grundlagt i 1995 – som er lang tid for en virksomhed i hostingbranchen – har ScanNet registreret mere end 60.000 domæner. Denne danske virksomhed ejer sine egne datacentre i Danmark, og har en dansk hjemmeside (selvom du også kan tilgå support på engelsk).
Funktioner og brugervenlighed
ScanNet tilbyder et omfattende udvalg af hostingtjenester, og som standard har deres delte hostingsabonnementer følgende kernefunktioner:
- Oppetid på 99% og derover
- Daglige backups til ekstern placering
- Gratis .dk-domæne i ét år
- Gratis Let’s Encrypt SSL-certifikat
- 1GB, 2GB, 5GB eller 10GB diskplads
- Ubegrænset antal e-mailkonti
Det dejlige (eller snarere det sjældne) er, at ScanNet ejer sine egne datacentre i Jylland, Danmark. Selvom et af datacentrene bruges til hostingdata,bruges det andet som et ekstradatacenter til backups.
ScanNet bruger kun pålidelig Dell- og Cisco-hardware, hvilket betyder at infrastrukturen er bygget med gode mærkevarer. Infrastrukturen er redundant med tre fiberforbindelser, samt 10 Gbps-evne til intensive dataopgaver. Som noget unikt, har denne virksomhed sin egen butik for reservedele. Da virksomheden har en så god infrastruktur, overrasker det mig, at ScanNet kun tilbyder forpligtelse til 99% oppetid, som ikke understøttes af nogen serviceniveauaftale for delt hosting. Efter at bekræfte det med kundeservicen, blev jeg fortalt, at virksomheden kun tilbyder SLA’er for oppetid for serverprodukter.
Denne udbyder tilbyder fire delte hostingabonnementer, der leveres med ubegrænset båndbredde og FTP-adgang. Det laveste Mini-abonnement leveres med få (hvis nogen) værditilføjende funktioner, så du skal opgradere til Standard-, Pro- eller Complete-abonnementet for at få ASP.NET eller PHP, et étkliksværktøj til CMS og MySQL- eller Microsoft SQL-databaser. Under alle tilfælde, koster byggeværktøjet til hjemmesider ekstra.
Udover det gode udvalg af delte hostingabonnementer, tilbyder ScanNet også cloud- og virtuelle servere, til når du skal skalere din onlinetilstedeværelse.
Pris og support
ScanNets priser er dyre sammenlignet med internationale udbydere, men det er ikke unormalt for danske virksomheder. Premiumpriserne giver dig adgang til en virksomhed, somejer sine egne datacentre (omend med lavere end forventet oppetid).
Du kan nemt komme i gang med deres 30 dages gratis prøveperiode. Du skal blot oprette en onlinekonto, så får du tilsendt en e-mail med det samme, med instruktioner om hvordan du kommer i gang. Du skal ikke indtaste et kreditkort, for at tilgå den gratis prøveperiode. Når du er klar til rigtigt at komme i gang, kan du købe abonnementer på årlig basis, men du skal også købe et domæne i to år, medmindre du køber et .dk-domæne. ScanNet tilbyder ikke fuld returret, men du har 14 dage til at opsige dit abonnement.
Du kan komme i kontakt med ScanNets kundeservice via telefon eller livechat, i de udvidede arbejdstider på ugedage. Hjemmesiden tilbyder optimistisk “12 sekunders” svartid på anmodninger, hvilket de ikke levede op til, da jeg kontaktede dem via livechat. Supportagenten tog chatten inden for ti minutter, og svarede på min forespørgsel efter jeg havde ventet et par minutter i kø. Udover de forskellige måder at kontakte virksomheden på, kan du også benytte deres artikler og guides på deres hjemmeside, eller oprette en anmodning om fjernsupport med TeamViewer.