Vi rangerer forhandlere baseret på strenge tests og research, tager også højde for din feedback og vores kommercielle aftaler med udbydere. Denne side indeholder affiliate links. Marketings Offentliggørelse
Kinsta er en cloud–baseret webhost, der tilbyder managed WordPress planer1 med serverkraft og optimering, som du aldrig har set lige. De slog alle konkurrenterne i mine præstationstest, og det var samtidig forholdsvis nemt at bruge. Det er bare en skam, at prisen er så pebret.
Kinsta fokuserer på såkaldt managed hosting til WordPress. Nøgleordet er ”managed”, som kan oversættes til administreret og betyder, at de tager sig af al hosting og serveropsætning for dig.
Det er en cloud-baseret tjeneste, der bygger på Google Cloud Platform, så serverne er hurtige, og der er indbygget redundans. De stiller op med et supportteam, som, i det mindste ifølge reklamerne, taler flydende WordPress i tilfælde af, at du har brug for hjælp.
Lyder det lidt for godt til at være sandt? Det er det faktisk ikke. Men det er godt nok dyrt.
Yep, den er god nok. Det her er simpelthen den hellige gral af WordPress-hosting. Det er hurtigt, det er smukt, og det koster spidsen af en jetjager. Den billigste Kinsta-plan koster mere end den billigste Hostinger plan1. Omvendt tilbyder Kinsta managed hosting-tjenester, mens Hostingers billigste plan er til deres delte hosting-tjenester. Kinsta kører også kun WordPress, men tilbyder meget værdi for pengene.
For lige at give perspektiv på tingene, betyder det, at Kinsta tager $5.00om måneden for ders billigste plan, mens Hostinger kun koster $2.99. I betragtning af prisen for Kinsta, forventer jeg altså virkelig fantastisk WordPress-hosting.
For at finde ud af, hvor fantastisk det rent faktisk er, hostede jeg så et testwebsted på Kinsta i et par måneder som en del af Website Planet’s enorme webhost-sammenligningsprojekt. Læs videre og find ud af, om Kinsta passer til dig og dit budget.
4.8
Funktioner
Kinsta tager “managing”-delen seriøst
Kinsta har en ambition om altid at stå klar til at hjælpe dig med din hjemmeside. Denne tilgang til managing er jo helt genial for os webstedsejere. Alle planer kommer således med uptime-kontrol, der finder sted hvert andet minut, en garanti for, at din hjemmeside kan fikses, hvis det bliver hacket samt automatisk serverskalering.
Jeg kommer ind på det med serverskalering senere.
Der er også masser af WordPress-specifikke værktøjer, herunder et kontrolpanel til styring af flere websteder på én gang, detaljerede hjemmesidestatistikker og analyser… men dog intet cPanel. Det eneste CMS, du kan køre, er WordPress, så er vel egentlig forventeligt.
Ressourcemæssigt giver Starter-planen dig ét websted, 10 GB diskplads og nok båndbredde til omkring 20.000 månedlige besøgende. Det er en helt fantastisk start, og Kinsta er god til at hjælpe dig med at få mest muligt ud af dine ressourcer.
De højere niveauer giver dig flere websteder og flere ressourcer, hvor det maksimale er 20 websteder, 400.000 besøg og 50 GB lagerplads. Bortset fra disse nøgletal er alle planer faktisk identiske.
Der er således ikke noget “hemmeligt boost”, der kun er tilgængeligt på de mere avancerede planer og intet mærkværdigt prissystem, hvor du skal betale for ting, du ikke har brug for, bare for at få den ene funktion, du nu gerne ville have. (Næsten alle delte hostingtjenester bruger denne taktik og gemmer konstant de bedste funktioner væk bag betalingsvægge og opgraderinger. Det er simpelthen så åndsvagt.)
Men det er selvfølgelig værd at gentage, at Kinsta jo ikke er nogen delt hostingtjeneste. På ingen måde. Det er fuldstændigt skybaseret og kører sin egen optimerede serverteknologi. Som sådan kommer premium-prisen altså med næsten alt, du kunne have brug for. Der er jo heller ingen grund til at bede dig betale mere, når det allerede er så dyr en tjeneste.
Som man kan forvente af en premium-tjeneste får du automatiske SSL-certifikater. SSL sørger for, at alt, hvad dine brugere gør på dit websted, er krypteret, hvilket er godt for sikkerheden, godt for at undgå retssager og også godt for SEO på Google. Der er bogstaveligt talt ingen ulempe ved dette aspekt.
Du får fuldautomatiske daglige sikkerhedskopier som standard, og du kan også lave dine egne sikkerhedskopier efter behov, når du har lyst. Det er en funktion, der burde være inkluderet som standard hos alle hosts, men det er det ikke.
Præstationsforbedrende cachemuligheder er også inkluderet, så statiske hjemmesider kan gå fra tung til strømlinet på nul komma fem, forbruge færre af dine ressourcer og indlæse hurtigere for besøgende.
Globale GCE-datacentre (en klar fordel)
Nu vi taler om hurtige indlæsningstider…
Alle de old school-hosts (dvs. 99% af dem) driver deres egne datacentre eller lejer sig ind i et eksisterende datacenter. Dette plejede egentlig at fungere fint, men hardwaren bliver hurtigt forældet, og i dag leverer næsten alle delte værter hosting på maskiner fra begyndelsen af 2010’erne i bedste fald og slutningen af 2000’erne i værste fald.
For lige at skære det ud i pap for os, der ikke kan tælle: det er altså 20 år gammel hardware.
Ikke nok med det, de fleste hosts opererer kun fra 2-3 datacenterplaceringer, normalt på den amerikanske vestkyst eller i Holland, og nogle gange også i Singapore. Det betyder, at besøgende med fjerntliggende placeringer – Danmark er trods alt ikke helt tæt på nogle af disse – vil opleve lave hastigheder og dårlig indlæsningstid.
Kinsta driver ikke deres egne datacentre, men bruger i stedet Googles avancerede og superpræsterende cloud-datacentre til at huse sin WordPress-platform. Det betyder, at du ikke kun får den bedste, nyeste hardware til at drive dit projekt, men at du også har masser af serverplaceringer at trække på.
Kinsta har 7 amerikanske datacentre og i alt 24 globale. Disse tæller blandt andet Zürich, São Paulo, Sydney, Seoul, Tokyo, Taiwan, hvilket gør Kinsta til den bedst mulige vært for et bredt publikum i disse områder.
Kinsta har sit eget CDN
Altså, et CDN, også kendt som et Content Delivery Network, er et system, der tager cachelagrede kopier af din hjemmeside og videresender det til endnu flere datacentre, så du kan trække på mere end én serverplacering ad gangen.
Mens mange hosts giver dig mulighed for at integrere dit websted med en tredjeparts-CDN, er denne typisk Cloudflare, og det er normalt deres gratis plan. Det betyder, at der er betydelige begrænsninger, medmindre du betaler for Cloudflares bedre planer.
Kinstas eget CDN er lynhurtigt og inkluderet i den pris, du allerede betaler. Hvad mere kunne man ønske sig?
Automatisk skalering af CPU og RAM holder din hjemmeside oven vande ved høj trafik
Det fantastiske ved en cloud-platform er, at ressourcer let kan skaleres til at imødekomme en voksende efterspørgsel. Kinsta skalerer automatisk din CPU og RAM i stedet for vilkårligt at begrænse disse. Det betyder, at hvis dit projekt ender med at kræve noget mere slagkraft, eller hvis du pludselig oplever en eksplosion af besøgende, vil din hjemmeside nemt kunne håndtere trafikken.
Andre værter går simpelthen nedenom og hjem eller sender dig en e-mail, der siger “betal os noget mere, og så kan vi måske få din hostingplan til at håndtere trafikken.”
Til sammenligning estimeres den maksimale mængde RAM, du kan få fra Kinsta, til at være omkring 10 gange, hvad konkurrenterne leverer. Det er simpelthen forskellen mellem en WooCommerce-butik, der håndterer mange samtidige besøgende og høster en god profit, og en online shop, der hele tiden går ned og kun får et par salg om måneden og noget nær nul tilbagevendende kunder.
4.7
Nem at bruge
Det er (for det meste) såre simpelt
Det gik lynhurtigt med tilmeldingen, og min konto blev aktiveret med det samme – hvilket også er noget, Kinsta klarer langt bedre end de mange værter, der i første omgang markerer din konto som potentiel svindel, og forsinker din adgang med to uger (som Liquid Web for eksempel gjorde med min konto).
Kinstas grænseflade er i øvrigt tilgængelig på dansk – hvilket er endnu en grund til, at denne hosts tjenester er så smarte og brugervenlige.
Generelt er oplevelsen strømlinet, behagelig og et frisk pust… med en eller to undtagelser. Lad os kigge nærmere på både det gode og det dårlige.
Det brugerdefinerede kontrolpanel giver dig præcis, hvad du har brug for
Kinsta har udviklet sin helt egen WordPress-platform og har påtaget sig at inkludere og konfigurere alle de valgmuligheder, der kunne passe til dine WordPress-behov. Som sådan er der ikke behov for et komplet hostingpanel – du kan jo alligevel ikke bruge det til andet end WordPress.
Så igen – der er altså ikke noget cPanel.
Jeg havde et mindre problem med mit domænenavn
Det eneste problem, jeg stødte på, havde at gøre med mine domæne- og DNS-indstillinger. De var ikke forudkonfigurerede til at fungere med mit domæne, som blev hostet andetsteds. Der var godt nok en langhåret guide til, hvordan jeg kunne konfigurerer dem og tilføjer de mange nødvendige poster, men det virkede bare ikke rigtig. Jeg legede lidt rundt med indstillingerne, indtil jeg fik sat skub i tingene, men der var simpelthen ingen forklaring på, hvorfor dette ikke blev gjort automatisk, når nu det som regel bliver hos selv de mest middelmådige shared hosts.
Men alligevel, derudover var alting fantastisk. Der er virkelig intet som at bruge et panel, der er udviklet af UX/UI-genier, og som ikke kun forstår, hvad du har brug for, men også hvad du ikke har brug for. Det var virkelig en fornøjelse at bruge.
4.9
Præstation
Derefter drev jeg altså mit testwebsted i et par måneder. Inden jeg begyndte at køre mine tests, bad jeg supportteamet om at rådgive mig om, hvordan jeg bedst kunne optimere min hjemmeside, så Kinsta kunne få lov at vise sig fra sin bedste side. Og mon ikke det gjorde!
BEDSTE. HOST. NOGENSINDE.
Der er virkelig ikke så meget andet at sige. De hurtigste hastigheder i nogen test, jeg nogensinde har lavet – flere kilometer foran konkurrencen. Konkurrenter som Liquid Web er de tætteste io opløbet, men Kinsta er ustoppelig.
Nå, og hvor ustoppelige er de så? Sideindlæsningstiderne var i gennemsnit 1,2 sekunder, globale indlæsningstider i gennemsnit 0,631 sekunder, og webstedets uptime lå på en solid 100% over fire måneder. Det er et praktisk talt umuligt resultat, men alligevel gjorde Kinsta det altså på en eller anden måde.
Jeg virker måske ovenud begejstret over ret detaljerede statistikker, men hvis du ikke har noget imod en hel masse ros af Kinsta, så læs da videre. Hvis du hellere bare vil springe til Support-sektionen, er det også forståeligt.
Men jeg oprettede i hvert fald en klassisk en-sidet WordPress-side med HD-billeder, JavaScript og andre typiske ting, som et velfungerende websted ville have. Jeg brugte GTmetrix til at teste sideindlæsningstider, Sucuri til at teste internationale indlæsningstider og UptimeRobot til at se, hvor længe min hjemmeside faktisk ville være oppe og køre.
GTmetrix
Den hurtigste tid var utrolige 0,8 sekunder, gennemsnittet var 1,2 sekunder, og den langsomste tid lå helt acceptabelt på 1,6 sekunder. Den alment accepterede standard for sidehastighed er “under 2 sekunder.” Medmindre du går for langt over dette pejlemærke, vil folk ikke begynde at browse Netflix, mens de venter, men de vil måske finde det, de har brug for, et andet sted.
Sådan så de hurtigste testresultater ud:
Sucuri
Sucuri er lavet til at teste, hvor lang tid det tager en side at indlæse over hele verden via en række forskellige servere. Den hurtigste gennemsnitlige indlæsningstid var åndsvagt hurtig på 0,144 sekunder, gennemsnittet var 0,631s, og den langsomste gennemsnitlige indlæsningstid var 2,033 sekunder.
Igen, Sucuri indlæser godt nok ikke siderne i deres helhed. Værktøjet måler bare, hvor lang tid det tager for siden at ”komme i gang”. På globalt plan når Kinstas hurtigste præstation næsten en indlæsningstid på et øjenblink (Sucuri-indlæsningstider – ikke komplette sideindlæsning) og slår dermed alle konkurrenter ud af banen. Selv den langsomste hastighed fra den anden side af jordkloden er ret anstændig. Gennemsnittet er helt fænomenalt, og derfor tildelte Sucuri også mit Kinsta-websted en A-rangering.
Her kan du se en af testene og få en idé om, hvor webstedet blev indlæst særligt hurtigst:
UptimeRobot
Min hjemmesides uptime lå stabilt på 100% over næsten hele fire måneder. Hvad er der at sige om et perfekt resultat? Det er simpelthen imponerende.
4.8
Support
Husk på, at Kinstas supportmuligheder ikke er tilgængelige på dansk.
Det, som før salget bliver præsenteret som en “chatboks”, viste sig at være en formular, der blev sendt som en e-mail. Jeg ville have foretrukket at chatte live, men jeg fik nu svar ret hurtigt fra en agent, der tilbød at ringe mig op før salg.
Jeg sætter pris på indsatsen, men jeg ville altså helst chatte på mit trofaste tastatur. Han svarede ikke, da jeg spurgte, om det var muligt, og så sluttede vores interaktion dér.
Da jeg først havde tilmeldt mig, blev det meget bedre. Kinsta har ægte menneskesupport døgnet rundt via live chat og telefon, og med chatten måtte jeg aldrig vente i mere end et minut. Der er en underlig bug, hvor svarene sommetider ikke vises, men det løser problemet at genindlæse (så man skal bare opdatere efter et øjeblik).
Ikke nok med det – deres live chat gemmer dine tidligere interaktioner, hvilket giver dig mulighed for at fortsætte arbejdet på et løbende problem uden at skulle forklare alt forfra og blive kastet rundt mellem diverse agenter. Man kan kalde det et billettsystem kombineret med live chat, hvilket virkelig er, hvad det altid burde være.
Svarene var altid høflige, hurtige og yderst professionelle. Jeg taler seriøst om “her er løsningen på dit problem” inden for 5 minutter.
Jeg ville gerne teste supportteamets begrænsninger, så jeg prøvede at stille spørgsmål til avanceret webudvikling vedrørende WordPress. De fulgte mig tæt og guidede mig trin for trin gennem alt, hvad jeg bad om. Da jeg bad om forklaringer om CDN og sikkerhedsværktøjer, gik agenten øjeblikkeligt i detaljer om, hvad værktøjerne kunne og forklarede alle vigtige aspekter ved dem.
Men alligevel – når nu Kinsta fokuserer udelukkende på hosting, er der selvfølgelig grænser for, hvad de vil gøre for dig. Da jeg bad om hjælp til optimering, fik jeg svaret “aktiver din Kinsta CDN” og “her er en guide.”
Efter min oplevelse med GreenGeeks, hvor supportagenten brugte en hel time på at gennemgå hele mit site, var jeg en smule skuffet. På en anden side overhalede Kinstas servere GreenGeeks med flere kilometer. Og hvad skal du i sidste ende bruge selv den mest dedikerede supportagent til, hvis hele molevitten allerede er optimeret til at fungere optimalt?
4.4
Priser
Kinsta er en virkelig dyr tjeneste. Hvis du er vant til almindelig delt hosting, der typusk koster omkring $1-10 om måneden, er der tale om en 3-30 gange højere pris. Dine penge er dog godt givet ud.
Når det kommer til værdi for pengene, er dette nemlig en tjeneste, der slår alle konkurrenterne. Liquid Web er den eneste anden tjeneste, der kommer i nærheden af dem, og den er ligeledes ret så dyr, selvom den er lidt billigere end Kinsta.
Der er heller ingen underlige prisniveauer – du kan simpelthen betale månedligt eller årligt og få en mindre rabat, hvis du vælger årligt.
Du kan kun betale med betalingskort (herunder alle de sædvanlige som Visa og Mastercard), men der er ikke noget system til opsporing af svindel til at gøre dit liv surt (som jeg oplevede med Liquid Web). Jeg kunne godt have tænkt mig at betale med PayPal, men af en eller anden grund virker Kinsta meget opsat på kun at acceptere kreditkort.
Domæner er simpelthen ikke tilgængelige via Kinsta, hverken gratis eller til salg. På den måde cementerer Kinsta sig som en tjeneste, der ikke vil tjene penge på at sælge dig en masse ekstrafunktioner. Du betaler for tjenesten, og det er virkelig den ultimativt bedste tjeneste, men så må du selv tage dig af domænet.
Der er heller ingen skjulte ekstrasalg eller gebyrer, og deres 30-dages fulde returret kommer med alle planer. Men det er jo også mega dyrt i første omgang.
Matematikken er simpel nok (i modsætning til rigtig matematik). Bruger du WordPress, har du pengene og har du brug for slagkraft? Kinsta. Kinsta. Kinsta. Kast et blik på deres bedste planer lige nu.
Har du ikke pengene, men har du brug for slagkraften? Overvej din livsstil, dine investeringer og alt andet, og prøv at skaf de penge. Du finder nemlig ikke denne power andre steder.
Har du virkelig ikke pengene? Så prøv af de billigere delte hosts. Hostinger1 og InterServer1 er mine topanbefalinger, men vær forberedt på, at du slet ikke får noget i nærheden af det, Kinsta kan tilbyde.
Er Kinsta prisen værd?
Hvis du har pengene, er Kinstas managed WordPress hosting planer uden tvivl hver en krone værd. Få andre hosts kan overhovedet matche den serverkraft, der ligger bag Kinsta-websteder, og vores præstationstest viste, ja… De sprang ikke som sådan skalaerne, men de placerede sig alle sammen i det højest mulige område.
Og hvis du er på udkig efter en rabat på dit første køb, bør du virkelig slå et smut forbi vores konstant opdaterede webhosting-kuponside.
Hvor ligger Kinstas datacentre?
Altså for at være helt præcis har Kinsta ikke nogen datacentre. Al hosting håndteres af Google Cloud Platform, som har datacentre på hvert eneste kontinent undtagen Afrika. Husk på, at vi taler om Google, og det er kun et spørgsmål om tid, før de har et (eller ti) datacentre i Afrika.
I Nordamerika alene er der i øjeblikket 8 datacentre beliggende i alt fra Los Angeles til Montreal. Du har altså virkelig mange valgmuligheder.
Er Kinsta god til WordPress?
Kinstas fokuserer udelukkende på WordPress. De har servere designet til at drive det, software til styring af adskillige WordPress-websteder og et supportteam, der er uddannet til at håndtere netop WordPress. Den eneste host, der kan siges at være bedre til WordPress, må være selve WordPress.com, og ironisk nok får du ikke den samme mængde kontrol og ejerskab hos dem.
Hvad er de bedste alternativer til Kinsta?
Hvis det kun skal handle om ydeevne og slagkraft, har vi endnu ikke fundet noget, der kan hamle op med Kinsta. Men hvis du vil køre noget andet end WordPress og stadig vil have en førsteklasses hostingoplevelse, bør du kaste et blik på Liquid Web1.
For dig med et stramt budget, er Hostinger1 og InterServer1 formentlig dine bedste alternativer. Selvfølgelig kan du altid kigge på vores komplettef liste over de bedste webhostingtjenester i 2024 og finde den helt optimale tjeneste for dig.
Brent er en freelancewebudvikler, der elsker at eksperimentere med ny teknologi og dele sine erfaringer med andre. Selvom hans karriereliv kan være lidt hektisk en gang imellem, har han altid tid til de vigtige ting i livet: god kaffe, god vin, og kvalitetstid med sine tvillingedrenge, Aiden og Sean.
3.1
Bruger anmeldelser
Baseret på 7 anmeldelser i 1 sprog
Vær den første bruger til at skrive en anmeldelse af Kinsta på dansk!
onclick="trackClickout('event', 'clickout', 'Visit User Reviews', 'kinsta', this, true, ReturnPopup );"
View 1 reply
Vis %d svar
Kinsta provides a fast and easy-to-use platform for VPS hosting.
Kinsta provides a fast and easy-to-use platform for VPS hosting. I have seen many different hosting providers and I have to say Kinsta and DedicatedCore are my favorites now. My server location is in Las Vegas and I am located in Finland. Still, I have not experienced slow or lagging website performance on all my websites. The Control panel for a website is easy to use and support is always there for me when I need help. I would recommend Kinsta, from small to large websites!
Let down by them on launch day – what a disappointment
I have an important launch day happening today and while we're super busy working on it, Kinsta refuses to support us and just states "policy".
All we need is the PHP.ini extending beyond 2 hours so we can complete some large imports/exports that are running in the background. They tell us we need to upgrade to the Enterprise package which is $625 to do this and stand by their "policy".
We decided to host the website with you in the first place and just need your support for one single day but your policy is getting in the way. Cloudways would never do this and are currently are far better host provider.
I strongly recommend anyone else thinking about Kinsta looks elsewhere - Cloudways is a great solution.
The card on file was no longer working. I received an email and I added my card and paid for the missing month and the next month. They then terminated my account because it was tied to another account that I don't have access to and did not know that account wasn't paid. They also deleted my sites and said they have no backups. This all happened for one month out of payment.
Over the past year they have increased hosting fees and now they are charging extra for CDN overage. Not worth the money
I would not recommend that. Other companies are much better, they also don't care about your needs all they care about is there bottom line
Kinsta is the bomb! Super duper fast, cool dashboard, and the support is fun and fast.
I am looking to slowly move my entire client base over to Kinsta, or at least those that are willing to pay a premium, I have two already. Thanks, Kinsta. It's the speed test comparison that persuaded them.
I only recently realized that you can transfer all your sites, in addition to protection, also to Kinsta hosting, I can imagine how much money I would have saved if I hadn't been stupid and would have remembered it a year earlier!) Thank you for the normal service
Does this that I see have DEMO understand? Maybe I have this need,I need a good backend for WP. And AMP mobile website,What more services. I am in China. There can be more cooperation on the construction of the WP. Don't know how to cooperate. Hope to get in touch
FamiliedelingDeling mellem flere brugereEkspertsupportBackupSmart synkroniseringPersonlig løsningForretningsløsningTeamfunktionerOffline mapperFilhistorik og -gendannelseLæs flere anmeldelser