Vi rangerer forhandlere baseret på strenge tests og research, tager også højde for din feedback og vores kommercielle aftaler med udbydere. Denne side indeholder affiliate links. Marketings Offentliggørelse

DesignMatic anmeldelse 2024 – er denne tjeneste god?

Ezequiel Bruni Skrevet af: Ezequiel Bruni

Jeg føler personligt, at DesignMantics hovedfokus ligger på at opbygge en stor suite af integrerede produkter frem for på at udvikle individuelle produkter (som f.eks. deres logobygger) til deres fulde potentiale. På mange måder er det fint nok, men der er klart bedre muligheder derude.

Overblik

designmantic-overview1

Alt-i-én-tjenesten

DesignMantic er meget mere end en logobygger-tjeneste. De tilbyder mange andre designtjenester, og dem gennemgår jeg senere. Du kan designe dit logo (og alt andet i øvrigt) på engelsk, tysk, spansk, Italiensk, tyrkisk, fransk, kinesisk, russisk og dansk, og brugergrænsefladen er ligeledes tilgængelig på alle disse sprog.

Hvis du har brug for et logo dansk, kan dette værktøj altså være en god løsning. Og det er uden tvivl billigere end at ansætte en lokal designer i Danmark.

Spørgsmålet er så bare, om du kan få skabt netop det logo, du drømmer om, med den medfølgende software. Eller ville du få mere gavn af en konkurrence-baseret logodesigntjeneste som Wix Logo Maker eller Tailor Brands? Lad os finde ud af det.

3.5

Funktioner

Funktionelt men ikke særlig spændende

DesignMantic er ikke ligefrem dårligt, men det er heller ikke specielt interessant sammenlignet med konkurrenterne. Okay, en logo-generator behøver selvfølgelig heller ikke at være spændende, men den skal som et minimum levere et anstændigt logo. Og det er noget, som jeg egentlig godt synes, kan opnås med DesignMantic, selvom det kræver lidt arbejde. Tjenesten byder på nogle ret gode funktioner. Men du skal ikke forvente, at du ligger vågen om natten af bare spænding over at komme i gang med at designe dit næste logo.

Ligesom DesignEvo og BrandCrowd er DesignMantics logo-generator en biblioteksbaseret logo-skaber uden kunstig intelligens (AI). Du indtaster dit firmanavn, vælger din branche fra en rulleliste og begynder derefter at vælge logoer. Du kan også filtrere dem efter søgeord.

Antallet af logomuligheder afhænger – som det altid gør med en biblioteksbaseret logo-generator – af, hvad du er på udkig efter. Hvis du søger efter “internet”, får du mange flere muligheder end ved en søgning på “blog”, og sådan er det hele vejen igennem.

De faktiske logo-ikoner er… anderledes. Der findes noget i retning af 6432 logoikoner. Jeg fik 402 siders logoer med 16 logoer hver. For mit vedkommende så jeg ingen gentagede ikoner, selvom jeg ikke kiggede alle sider igennem i dybden. Nogle er gode, andre er ret dårlige, og de fleste er et midt sted imellem. Mange af dem er dog ret forældede og minder mest om det gamle clipart.

Heldigvis kan du redigere ikonerne manuelt med en betydelig grad af frihed, og du kan vælge forskellige farver til de enkelte elementer på hvert ikon. Selv nogle af de middelmådige ikoner kan forbedres drastisk med lidt omhyggelig omfarvning, og du kan vælge lige præcis din foretrukne farve. Du kan dog ikke bruge gradueringer.

De typografiske indstillinger er begrænsede, men egentlig gode nok. Noget, jeg især godt kan lide, er, at du kan tilføje så mange tekstobjekter, som du vil, og gøre dem så lange du vil. Altså jo, der er helt sikkert praktiske begrænsninger i forhold til tekstbrug, men der er i hvert fald godt med fleksibilitet på den front.

Alle elementer kan trækkes og slippes i et hvilket som helst layout, du kan lide, og der er værktøjer til finjustering af objektstørrelse, placering og rotation helt ned til pixel-for-pixel-niveau. Du kan også skifte hovedlogoikonet til enhver tid.

Når du er færdig, og du har købt dit logo, kan du downloade det i JPG-, PNG- og PDF-formater. Jeg anfører normalt PDF-formatet som “til udskrivning”, men det skal bemærkes, at hvis du importerer en PDF fra DesignMantic til en app som Adobe Illustrator, Affinity Designer eller Inkscape (som er gratis), kan du redigere logoet lige så meget d lyster, og kan desuden eksportere det til et uendeligt skalerbart format, eksempelvis SVG eller EPS, hvis du vil.

Dit logo kan blive stort set lige så brugerdefineret, som du vil have det

Ud over alt det, jeg allerede har sagt om logoredigeringsprogrammet, skal det også nævens, at du kan tilføje basale figurer, segl, penselstrøg og andre enkle elementer til dit logo for at tilpasse det, og du kan også opbygge dit logo mere eller mindre fra bunden. Programmet har ikke så mange grundlæggende former og ikoner som eksempelvis DesignEvo, men skaberne af DesignMantic har helt klart haft med i deres overvejelser, så du skal kunne gøre dit logo til helt dit eget.

designmantic-features2

Der er “generatorer” til alle former for grafik

Det er klart værd at pointere, at DesignMantic kan lave meget andet end logoer. Der er en visitkortdesigner, en brevpapirsdesigner, T-shirt designer, en flyerdesigner, bryllupsinvitationdesigner… der er virkelig mange designapps.

Og der er en hjemmesidebygger

Ud over grafik er der ligeledes, hvad der ser ud til at være en skabelonbaseret hjemmesidebygger. Dette værktøj er selvfølgelig integreret direkte med logoprogrammet og alle de andre tjenester. Som alle andre store websteder er det DesignMantics mål at blive din alt-i-ét løsning for dit brand.

Der er også udskrivningstjenester og tjenester til tilpasset design

Hvis du ikke har lyst til at designe dit eget logo, kan du også få andre mennesker til at gøre det for dig og derefter bede dem printe visitkort, tøj, bryllupsinvitationer eller markedsføringsmateriale til dig. Du kan ovenikøbet hyre en designer til at skabe noget helt tilpasset for dig, eksempelvis et brugerdefineret logo, brevpapir, en brochure eller en hjemmeside.

Min overordnede oplevelse med DesignMantic

Helt ærligt kunne jeg finde ud af stort set alt, hvad der er værd at vide om denne tjeneste, på de cirka 20 minutter det tog mig at lave en videoguide om den. Jeg indtastede bare et par ord, bladrede igennem ikonerne, valgte et, jeg kunne lide, og legede med indstillingerne i et par minutter. Der er ikke så meget mere til det.

At bruge denne software er let og hurtigt, og jeg har ikke rigtig nogle klager over opbygningen af denne logo-generator. Det eneste egentlige problem er, at du vil finde en masse knapt-så-gode logo-skabeloner, og at der måske ikke er særlig mange gode muligheder at vælge imellem. Men som sagt, det afhængigt af, hvad du leder efter.

Det er en simpel oplevelse, der næææsten kan stå distancen, men efter at have prøvet en hel del andre logo-designtjenester, er det i sidste ende ikke godt nok for mig.

4.0

Nem at bruge

designmantic-ease-of-use1

Formentlig det allerbedste ved tjenesten

Ser man bort fra DesignMantics logogenerators mangler, kan jeg alt i alt sige, at den i det mindste er ret så intuitiv. Altså, hvis du aldrig nogensinde har brugt en grafikeditor før, skal du måske klikke lidt rundt for at finde ud af, hvad alle knapperne kan, men der er en praktisk fortryd-knap, så du er helt fri til at eksperimentere. Manglen på komplekse funktioner er meget rart, når man prøver at lære, hvordan alting fungerer.

Det eneste ved brugergrænsefladen, der ikke er helt indlysende (eller markeret med et nyttigt værktøjstip), er den lille knap i skærmbilledet nedenfor. Den åbner mulighederne for at justere størrelsen og placeringen mere præcist. Den er kun tilgængelig, efter at du har valgt et objekt på lærredet, så hvis du ikke kan se den, er det fordi du først skal klikke på noget.

Og hey, det er jo ikke fordi, du skal gifte dig med tjenesten. Som næsten alle andre logoproducenter derude, har DesignMantic en “det er gratis at fremstille dit logo, men du skal betale for at downloade det”-tilgang. Så hvis andre logo-skabere ikke har været det rette match for dig, kan det slet ikke skade at prøve dette værktøj af.

Du kan gemme dine logoer, før du køber dem

Her er kommer den meget, meget vigtige funktion, som jeg nævner, hver eneste gang den er tilgængelig. Fordi det betyder virkelig meget at kunne gemme og vende tilbage. Så ja, funktionen er her, den fungerer, og der er ikke meget mere at sige om den.

Ikonbiblioteket er let at søge i

Der er ingen avancerede filtre. Alt hvad du skal gøre, er at indtaste et søgeord og håbe, at du stavede det rigtigt, for søgefeltet retter ikke dine stavefejl som Google. Men i de fleste tilfælde vil enhver søgning give dig relevante logoikoner at vælge mellem.

Der er tonsvis af integrationer med andre programmer

Okay, hvis du rent faktisk er på udkig efter en alt-i-ét-oplevelse, er du dækket ind med DesignMantic. Jeg kan ikke benægte, at det er super bekvemt at være i stand til simpelthen at trække et eksisterende logodesign til, for eksempel, et visitkort eller et brochuredesign uden at skulle uploade det fra din pc eller en anden tjeneste.

3.0

Support

designmantic-support1

Forbedre dig på at sige “nej” – igen og igen

DesignMantics kundeservice er såmænd helt fin. Den er funktionel og temmelig hurtig, så længe du stiller spørgsmål inden for deres angivne åbningstid.

Hvis du vil finde dine egne svar, er der ikke som sådan en vidensbank, men der er en ret detaljeret og for det meste nyttig FAQ-side. Hvis du vil have hjælp fra et vaskeægte, levende menneske, kan du kontakte dem via live chat, telefonisk support og elektronisk supportsag. Men altså… forvent ikke at få detaljerede forklaringer som svar på dine spørgsmål.

Live chat

Live-chatten er at finde overalt på hjemmesiden og ser således ud:

designmantic-support2

Jeg glemte at tage et screenshot af mit originale spørgsmål, og jeg stillede det i øvrigt uden for åbningstiden. Men bare rolig, supportteamet svarer alligevel over e-mail, når de endelig når dertil. Mit spørgsmål gik på, om der var en måde at se sin faktura online. Og svaret er nej, du kan kun få den over e-mail:

designmantic-support3

Telefonisk support

Jeg ringede til supportnummeret for at spørge om deres tilpassede designtjenester. Specifikt ville jeg gerne vide, om jeg kunne ansætte en udvalgt designer til at foretage ændringer i et logo, jeg havde lavet i logo-skaber-appen.

Jeg nåede igennem til en agent meget hurtigt, og det korte svar er: Ja, det kan du godt.

Jeg må sige, at den repræsentant, jeg talte med, var ikke så godt til at… ja at besvare mine spørgsmål. I stedet for at forklare det næste trin, forsøgte vedkommende straks at sælge mig andre tjenester. Selvom disse tjenester ville have løst mit problem, ville jeg nu have foretrukket et simpelt svar, før jeg blev gjort til salgsmål.

“Ja” og “Nej” er så enkle ord. Og også brugbare. Bare ærgerligt, at repræsentanten tilsyneladende ikke kunne forstå, da jeg blev ved med at sige, ”Nej.”

Det var også heromkring, jeg fandt ud af, at for at få ophavsretten til et logo, du skaber i appen, er du dybest set nødt til at få en af DesignMantics designere til ændre det – i hvert fald så vidt jeg forstår. Endnu engang brugte de mindre tid på at forklare mig svaret end på at forsøge at sælge ekstra ydelser.

Supportsager

Supportsagssystemet er ret standard. Åbn en supportsag, og vent på svaret via e-mail, da deres supportsag- og e-mail-systemer er integrerede. Jeg bad om mere information om deres regler for ophavsret, da der som nævnt stod i FAQ, at man ikke kan få ophavsret. Og ja, jeg havde endnu ikke fået svar på denne henvendelse på tidspunktet for ovennævnte telefonopkald. Svaret, øh… gjorde det ikke mere klart for mig.

designmantic-support4

4.5

Priser

Priserne er fair, endda lidt billige sammenlignet med andre logo-producenter. Basic-pakken giver dig som nævnt dit logo i JPG, PNG og PDF-format. Standard-pakken inkluderer herudover et visitkortdesign. Pro-pakken tilføjer yderligere et brevhoveddesign, et konvoluttdesign og et Facebook coverbillede-design.

Uanset hvilken pakke, du måtte vælge, kan du betale med PayPal, Visa, MasterCard, Discover og American Express. Du kan ikke downloade en gratis version af dit logo, og der findes ingen ekstra billige planer til ikke-kommercielt brug.

Hvis du vil redigere dit logo, efter at du har købt det, skal du købe det “nye design” igen. Sørg derfor for, at du er helt færdig med dit ønskede logo, inden du klikker på køb.

Du kan teknisk set godt få refusion, men kun hvis der er et egentligt problem med dit logo, f.eks. hvis softwaren går ned, og hver gang du downloader dit logo, så teksten er ødelagt; DesignMantic forbeholder sig dog retten til at prøve at rette dit logo først. Det kan betyde, at de manuelt prøver at løse problemerne med appen, eller at de får en in-house designer til at rette dit logo.

Brugsrettigheder

Okay, på FAQ-siden står der, at du ikke får ophavsretten, og at du ikke kan søge om nogen varemærker. Om ophavsretten står der specifikt: “Alle designs i vores eksempelbiblioteker er vores ejendom, og deres ejerskab forbliver hos DesignMantic.”

Med andre tjenester får du normalt ophavsretten til et logodesign, efter at du har ændret det væsentligt (afhængigt af din definition af “væsentligt”). Jeg er dog ikke advokat, og jeg er ikke helt sikker på, hvordan det alt sammen fungerer.

Jeg skrev ind og bad om en forklaring, og de sagde, at du godt kan få copyright, hvis du betaler dem for at tilpasse logoet. Tror jeg. Svaret var ikke helt så klart, som jeg havde håbet.

Sammenligning

Hvordan klarer DesignMantic sig sammenlignet med konkurrenterne?

1Fiverr Logo DesignSammenlignVores score4.9Sammenlign
1LookaSammenlignVores score4.8Sammenlign
1DesignManticSammenlignVores score3.8Sammenlign
1Logo Design GuruSammenlignVores score2.9Sammenlign

DesignMantic-anmeldelse: Konklusionen

Jeg føler personligt, at DesignMantics hovedfokus ligger på at opbygge en stor suite af integrerede produkter frem for på at udvikle individuelle produkter (som f.eks. deres logobygger) til deres fulde potentiale. Og det er der som sådan ikke noget galt med. Så længe du gå ind til DesignMantic vel vidende, at deres mål ikke nødvendigvis er at give dig den bedste logo-bygger i verden – de prøver snarere at give dig en hel bunke værktøjer, der alle sammen er acceptable af kvalitet.

Om det så er godt nok for dig, er en anden historie.

Hvis du leder efter et værktøj, der fokuserer eksklusivt på logoer, så prøv Wix Logo Maker eller Looka.
Ezequiel Bruni Ezequiel Bruni
Ezequiel Bruni er canadisk af afstamning, mexicansk ved lov og identificerer sig selv som en komplet nørd. Han har været aktiv som web- og oplevelsesdesigner on/off, siden han var teenager, og elsker at dele ud af nyttig nybegynderråd, som han ville ønske, han selv havde fået, da han startede ud. Derudover elsker han videospil, tacos, open source software, videospil, sci-fi og fantasy i alle afskygninger og videospil. Omvendt elsker han ikke at skrive i tredje person…
1.0
Bruger anmeldelser
Baseret på 3 anmeldelser i 1 sprog
Vær den første bruger til at skrive en anmeldelse af DesignManticdansk!
Brugeranmeldelser verificeres ikke
Skriv en anmeldelse
Læs brugeranmeldelser på andre sprog
Svar på anmeldelse
Svar
Besøg DesignMantic
reply
da
Fejl
onclick="trackClickout('event', 'clickout', 'Visit User Reviews', 'designmantic', this, true );"
View 1 reply
Vis %d svar
Scamming for copy right after 6 years

They've sent Me 3 different emails to copy right a logo I paid to have customized 6years ago. Ranging from 599 to 399 every email or text is different. No where in the fine print when I purchased their bundle did it mention this. Having to completely redo my logo after spending a ton on branded items for my farm. The company is a rip off.

1 avatar
Gretta M Yoder, USA
31 Oktober 2022
1
Scam

Bought logo in 2017. Five years later theu contact me repeatedly to tell me I have to pay to keep the logo. It was a one time fee years ago. They have little to no knowledge of trademark law. Will continue to badger you as well. We will be looking to handle this if they do not stop.

1 avatar
Will, USA
17 August 2022
1

This is true. I bought logo with them in 2015 they contacted me to own my logo and pay extra money to have copy rights. Be careful. I paid money but looks like this is a big scam they are doing.

1 avatar
anonymus , USA
29 September 2022

Same thing happened to us. We purchased a logo 6 years ago and now are receiving emails from them saying that someone else wants to buy exclusive rights to that logo and we have to pay more to keep using it. Feels very scammy, especially when others have the same experience.

1 avatar
Steve , USA
18 Oktober 2022

We had them contact us a few months ago and after looking into it and getting a "bad feeling" we eventually told them we were not interested at that time to pay them anything extra. They say that they are based in PA, but I was getting calls from Cambodia and other overseas locations to discuss our options. We actually just received another email, like they don't even remember we already talked to them.

1 avatar
Jim , USA
02 November 2022
Bogus charge

They are very slick. When you buy a design with them, they manage to tell you can have free edits. But in the fine prints, they enroll you in a 3-month subscription in which they charge you. This is never made explicitly when you sign up. And no, they will not refund you...

1 avatar
anonymus, USA
07 November 2019
1
FamiliedelingDeling mellem flere brugereEkspertsupportBackupSmart synkroniseringPersonlig løsningForretningsløsningTeamfunktionerOffline mapperFilhistorik og -gendannelse
DesignMantic Alternativer
Fiverr Logo Designers: Bedste priser generelt
Vores score
4.9
Den lavest mulige pris for professionelt design
Læs anmeldelse
Wix-logoværktøj: Bedste gratis værktøj
Vores score
4.5
Få et gratis logo til ikke-kommercielt brug
Læs anmeldelse
Looka: Bedste AI-logoværktøj
Vores score
4.8
Kraftfuld generator giver dig hundredevis af logo-muligheder
Læs anmeldelse
DesignCrowd: Bedste erfarne designere
Vores score
4.7
Professionelle designere; overraskende lave priser
Læs anmeldelse
1118397
Bedste brugerdefinerede logoer1image

Få et tilpasset logo for kun $5!

Ansæt en professionel designer på få minutter