Vi rangerer forhandlere baseret på strenge tests og research, tager også højde for din feedback og vores kommercielle aftaler med udbydere. Denne side indeholder affiliate links. Marketings Offentliggørelse

10 bedste logodesigntjenester og online logoværktøjer i 2024

Den største sammenligning af logo-designtjenester nogensinde

logo-designer-services

Vi har testet alle de store gør-det-selv-logoskabere og logo-designplatforme i jagten på det bedste nye logo til Website Planet. Vinderlogoet er nu blevet det officielle logo for vores hjemmeside!

Der er hundredvis af tjenester, der designer logoer, som alle vil have dine penge. Nogle af dem hævder endda at være gratis. Men det er ikke alle disse tjenester, der giver dig et logo, der ser professionelt ud. Du vil ikke have et logo der ligner noget, som et barn har lavet, og du har ikke lyst til at skulle gå gennem en lang og kompliceret proces for at få et slutprodukt, der opfylder dine krav.

Tro mig, jeg forstår. Jeg har været grafisk designer i lang tid, og jeg er en del af hjemmesiden Planet team, så jeg satte mig for at finde det bedste nye logo til vores hjemmeside. Jeg prøvede selv alle de store platforme, der designer logoer for at se, hvor jeg kunne få den bedste kvalitet til den bedste pris.

Jeg har vurderet hver enkelt tjeneste nøje og har rangeret dem alle nedenfor. Du kan også springe over for at lære mere om min metode.

  • Website Planet logo from Fiverr
    • Den lavest mulige pris for professionelt design
    • Direkte samarbejde med en erfaren designer
    • Få et skræddersyet logo, der er virkelig unikt

    Jeg testede flere forskellige designere på Fiverr for at se den kvalitet, jeg kunne få på forskellige prisniveauer. Generelt set kan jeg godt lide, hvordan platformen fungerer. Der er en praktisk søgeguide til logo-designere, der hjælper dig med at finde den perfekte designer til dit projekt. Du kan gennemse designeres profiler for at se deres tidligere arbejde og feedback fra andre kunder, og meddelelsessystemet er hurtigt og nemt at bruge.

    Men det der virkelig er interessant ved Fiverr, er kvaliteten af det arbejde du kan få til så lave priser. Jeg vil gerne indrømme, at jeg var lidt skeptisk over for at få et logo designet til kun $5. Jeg er selv en designer, og jeg bliver ikke nemt imponeret. Men jeg blev glædeligt overrasket over hvad jeg fik, både fra de billige designere og den dyrere “Fiverr Pro” som jeg hyrede og jeg vil helt sikkert føle mig tryg ved at bruge Fiverr til fremtidige projekter.

    Altså, hvorfor skulle du selv bruge din tid på at rode rundt med programmer for at lave et logo, når du kan hyre en anden til at gøre arbejdet for dig til en billigere pris oget skræddersyet logo, som du ved ingen andre har? Med så billige priser, kan du endda ansætte flere forskellige designere og lave din egen lille “designkonkurrence”.

  • wix-logo-2
    • Få et gratis logo til ikke-kommercielt brug
    • Begyndervenlig træk-og-slip redigeringsprogram
    • Mange ikoner, skrifttyper og farver at vælge mellem

    Wix Logo Maker er et andet af mine foretrukne værktøjer til at lave logoer selv. Du skal måske investere lidt mere tid på at lave et logo som du virkelig kan lide, men platformen er meget nem at bruge. Det er ikke nødvendigt at have tidligere erfaring med at designe logoer. Det eneste du skal gøre for at komme i gang er at besvare et par grundlæggende spørgsmål. Derefter vil Wix Logo Maker generere et par logoer baseret på dine personlige præferencer.

    Jeg var ikke særlig begejstret for nogen af de genererede logoer, men det er kun begyndelsen. Logo-editoren giver dig en masse kreativ frihed, så du kan vælge dine egne farver og skrifttyper og placere de forskellige elementer i dit logo, som du vil. Da selve værktøjet er helt gratis at bruge, kan du designe så mange logoer, som du vil. Du behøver ikke at betale, medmindre du er tilfreds med resultaterne.

    Hvis du bare har brug for et logo til personlig online brug, og du ikke har planer om at få det udskrevet, kan du downloade dit logo gratis som en PNG-fil. Du kan bruge dit gratis logo på din blog, dine profiler på de sociale medier eller endda din YouTube-kanal.

  • Website Planet logo made with Looka
    • Kraftfuld generator giver dig hundredevis af logo-muligheder
    • Enormt udvalg af ikoner og skrifttyper
    • Gratis at prøve – betal kun hvis du vil have logoet

    Det, jeg allerbedst kan lide ved Lookas logo-generator, er, at den skaber veldesignede logoer, der faktisk ser godt ud fra starten. Når du har valgt et logo, du kan lide, kan du endda komme i en situation, at du ikke rigtig behøver at ændre det særlig meget.

    Noget, jeg mindre godt kan lide, er, at logo-redigeringsprogrammet er ret begrænset – du kan ikke trække og slippe elementer og placere dem, hvor du vil. Men som designer forstår jeg også godt, hvorfor det fungerer på denne måde: layoutet og afstanden er blevet omhyggeligt beregnet, og de vil ikke at give brugeren mulighed for at lave rod i det. Det er således en slags sikkerhedsnet, så uanset hvad du laver, ser dit logo stadig godt ud.

    Looka er kun tilgængelig på engelsk, men du kan godt designe et logo på dansk. Vær dog opmærksom på, at kun nogle af skrifttyperne i logo-generatoren understøtter æ, ø og å.

    Looka tilbyder en social media-pakke, som inkluderer 40+ logo-filer, der er perfekt skalerede til Facebook, Instagram, Twitter og andre store platforme. De tilbyder også en træk-og-slip-hjemmesidebygger, visitkort, T-shirts og andre trykte varer.

  • Website Planet logo made with DesignCrowd
    • Professionelle designere; overraskende lave priser
    • Kør en logo-konkurrence, og vælg din favorit
    • Mulighed for at arbejde direkte med din foretrukne designer

    Det logo, vi fik fra DesignCrowd, vandt flertal, da vi stemte på kontoret, og det er nu vores nye logo til Website Planet! Du kan se det i øverste venstre hjørne af denne side.

    Vi blev alle meget glade for det logo jeg fik fra DesignCrowd, men jeg havde stadig et par problemer med platformen. Først og fremmest var det prisen. Når du kan hyre en designer på Fiverr for så lidt som $5, så giver det bare ikke mening at betale over $100 for DesignCrowd. Mit andet problem var brugerfladen jeg kunne ikke lide at de hele tiden prøvede at sælge mig noget, og der var også nogle andre distraherende ting på hjemmesiden.

    Du kan lave designkonkurrencer på DesignCrowd og få flere muligheder at vælge imellem, men jeg valgte den anden mulighed: at arbejde sammen med en designer. Da jeg havde billigste pakke, fik jeg ikke lov til at vælge min egen designer, men jeg betalte lidt ekstra for at få en af de bedste designere, og jeg tror, det var en klog investering. Der er også en 30-dages returret, så du ikke behøver at bekymre dig om at du får et design, du ikke kan lide.

    DesignCrowd tilbyder en række andre designtjenester, herunder webdesign, design af t-shirts, visitkort, flyers og meget mere.

  • Website Planet logo from 99designs
    • Alt-i-ét udbydere for komplet branding
    • Mulighed for at arbejde direkte med en designer
    • Premium tjeneste tilbydes til agenturer

    99designs kan virke lidt pebret sammenlignet med de andre tjenester på listen, men du får virkelig god værdi for pengene – især hvis du har brug for langsigtet designarbejde. Du kan køre en konkurrence for næsten en hvilken som helst type designprojekt, fra logoer til produktemballage til bogomslag.

    Det burde ikke være noget problem med at anmode om et logo på dansk, så længe du kan finde designere, der har de rette skrifttyper installeret.

    Jeg besluttede at køre en logo-designkonkurrence for at se, hvad jeg ville få af muligheder. Jeg modtog omkring 40 forskellige logoer. Som forventet var kvaliteten ret varierende, og ikke alle var brugbare. Jeg var dog stadig i stand til at indsnævre det til et par gode valgmuligheder, som jeg virkelig godt kunne lide. Derefter afholdt vi en kontorafstemning, og den udvalgte vinder var også min favorit. Det var nemt nok at kommunikere med designeren og bede om revisioner, og jeg havde ingen problemer med at få nøjagtigt det, jeg ville have.

    For et ekstra gebyr kan du køre en privat designkonkurrence, så dine eventuelle forretningskonkurrenter altså ikke kan se, hvad du foretager dig. Bureauer kan tilmelde sig 99designs Pro, der inkluderer hurtig service og en dedikeret kontoadministrator.

    Hvis designkonkurrencer ikke lige er dig, har du også mulighed for at gennemse individuelle designers profiler og porteføljer, vælge din favorit og arbejde direkte med dem.

  • Website Planet logo made with Tailor Brands
    • Simpel logoskaber for nem branding
    • Ideel til bloggere og mindre virksomheder
    • Intuitivt logo-redigeringsprogram: godt til begyndere

    Ud af alle de logo-skabere, jeg har prøvet (og det er virkelig mange), er Tailor Brands en af ​​mine personlige favoritter. Jeg kan godt lide selve logo-genereringsprocessen, og jeg er vild med, hvor let grænsefladen er at bruge.

    Tailor Brands’ logo-redigeringsprogram har ikke lige så mange avancerede tilpasningsfunktioner, som nogle af deres konkurrenter tilbyder, men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. De har er et kæmpestort bibliotek med ikoner at vælge imellem, og du kan tilpasse alt det vigtigste: tekst, skrifttyper og farver. Hvis du er komplet nybegynder, vil du alligevel finde værktøjet utroligt nemt at bruge. Faktisk vil jeg sige, at der er en god chance for, at du vil synes, det er sjovt.

    Grænsefladen er ikke tilgængelig på dansk, men dette vil formentlig aldrig blive et problem – alting er super let at bruge.

    Logo-skaberen fra Tailor Brands er 100% gratis at bruge. Du kan derfor designe så mange logoer, du har lyst til – du skal kun betale, hvis du er tilfreds med resultatet. Du kan endda downloade en gratis prøveversion af dit logo, men husk på, at det er af ret så lav kvalitet.

    Tailor Brands specialiserer sig i øvrigt ikke kun i logoer. Platformen tilbyder komplette branding-løsninger, inklusive alt fra trykt merchandise til brandede præsentationer.

  • Website Planet logo made with DesignEvo
    • Det bedste logo-redigeringsprogram for fleksibilitet
    • Vælg mellem 10.000+ logo-skabeloner
    • Download et 100% gratis logo til din side

    Jeg er normalt ikke stor fan af at starte med skabeloner, men at arbejde med DesignEvo-logo-redigeringsprogrammet var en af ​​de bedste oplevelser, jeg har haft gennem hele denne proces. Det er et redigeringsprogram, der virkelig giver dig fuld frihed: Du kan tilføje så mange grafiske elementer, som du vil, og endda designe dit eget ikon fra bunden ved hjælp af formbiblioteket.

    Og det er intet problem, hvis du ikke har nogen designerfaring – DesignEvo er super nemt at bruge. I stedet for en guide, der stiller dig spørgsmål, bladrer du simpelthen gennem et søgbart bibliotek med logoskabeloner og vælger din favorit. Derefter kan du tilpasse det, som du vil.

    Hvad der er endnu mere spændende er, at du kan downloade en PNG-fil af dit logo helt gratis. I modsætning til andre tjenester, der tilbyder “gratis” prøveversioner, kan du gøre hvad du vil med dit gratis logo – og ovenikøbet bruge det kommercielt, så længe du linker til DesignEvo fra din hjemmeside.

    DesignEvo understøtter ikke dansk, men hvis du har brug for et logo på engelsk, eller du bare gerne vil designe et ikon eller et logo uden specialtegn, kan det være en fantastisk løsning.

  • Website Planet logo from The Logo Company
    • Vælg mellem 5 logoer fra forskellige designere
    • Få et unikt logo på blot tre dage
    • Ubegrænset antal ændringer og revisioner

    The Logo Company er lidt anderledes end de andre tjenester på listen. Når du tilmelder dig, bliver du bedt om at udfylde en meget detaljeret beskrivelse af dit ønskede logo. Derefter arbejder fem erfarne designere på dit logo, og du ender således med fem forskellige designkoncepter at vælge imellem.

    Hjemmesiden er kun tilgængelig på engelsk, men designerne kan sagtens lave et logo på et hvilket som helst sprog, inklusiv dansk.

    Jeg var ikke vild med alle de fem koncepter, jeg modtog, men der var ét, jeg rigtig godt kunne lide, og jeg satte pris på, at jeg kunne få ubegrænsede ændringer og revisioner. Det fortæller mig, at virksomheden faktisk tager sig af sine kunder og ønsker, at de skal gå derfra med et logo, de virkelig elsker.

    Mens du helt sikkert kan finde lavere priser på Fiverr og andre platforme, følte jeg uden tvivl, at den kvalitet og service, jeg fik hos The Logo Company, var pengene værd. Oplevelsen er lidt som hvis man havde ansat et klassisk designbureau, men bare langt billigere.

  • Website Planet logo made with Squarespace Logo Maker
    • 100% gratis gør-det-selv
    • Vælg dit ikon fra et enormt bibliotek
    • Simpel, brugervenlig platform

    Squarespaces website builder er en af de bedste måder at lave en hjemmeside hurtigt, der også ser professionel ud, men hvad siger det om Squarespace Logo Maker? Det var jeg meget nysgerrig efter at finde ud af.

    Først og fremmest er den utroligt nem at bruge. Der er ikke så mange indstillinger og funktioner som man skal lære, og hele processen er meget ligetil. Ikke bare det, men du kan downloade og bruge dit logo gratis uden nogen betingelser.

    Dette gør Squarespace Logo Maker til en god løsning, hvis du bare har brug for et hurtigt logo til personlig brug. Men hvis du har brug for et logo til din virksomhed, eller du leder efter et mere professionelt design, der virkelig skiller sig ud, er dette sandsynligvis ikke vejen at gå. Denne platform tilbyder ikke mange muligheder, og logoerne ender normalt med at se meget generiske ud.

    Du har ikke brug for en Squarespace-konto for at bruge deres logoskaber, men hvis du allerede er Squarespace-bruger, er det super nemt at integrere dit nye logo på din Squarespace-side.

  • Website Planet logo created by LogoNerds
    • Professionelt logodesign til billig pris
    • Få adskillige designkoncepter at vælge imellem
    • Alle pakker inkluderer gratis revisioner

    Når du køber en logo-pakke fra LogoNerds, er der én designer, som skaber forskellige designkoncepter, som du så kan vælge imellem. Du kan derefter bede om eventuelle ændringer eller revisioner, som du har lyst. Hvis du ikke er tilfreds med nogen af ​​dine logoer i slutningen af ​​processen, har du ret til at få en ny tegning.

    LogoNerds-webstedet er kun tilgængeligt på engelsk, men du kan sagtens bestille et logo på dansk.

    Efter lidt frem og tilbage var jeg egentlig ganske tilfreds med det logo, jeg fik, men jeg er ikke sikker på, om jeg ville vælge at arbejde med LogoNerds igen. Min kommunikation med virksomheden føltes langsom og ret så upersonlig, og det føltes ikke som at arbejde med en rigtig person, der var investeret i min virksomhed.

    En interessant tjeneste, som virksomheden tilbyder, er “Logo Repair” – så hvis du allerede har et logo, men vil opdatere det, eller hvis du vil have oprettet vektorfiler, kan LogoNerds gøre det for dig til en meget overkommelig pris.

  • Website Planet logo made with LogoMaker
    • Design dit logo med lethed på få minutter
    • Du kan ansætte professionelle designere
    • Få dit logo printet på merchandise

    LogoMaker giver dig to muligheder: Du kan enten bruge den online logo generator til at designe dit eget logo på et par enkle trin, eller du kan arbejde direkte med en professionel designer. Alt, hvad du skal gøre, er at udfylde en hurtig briefing, og så vil en designer tage kontakt til dig for at diskutere dit logo. Så bliver det altså ikke meget lettere.

    LogoMaker findes ikke på dansk i øjeblikket.

    Virksomheden tilbyder yderligere tjenester såsom domænenavne, hjemmesider samt en række papirvarer og merchandise, som du kan få trykt dit logo på.

Sådan sammenlignede jeg de bedste og værste logo-designtjenester derude

Det her projekt har taget mig flere måneder, og det sætter mig i en ret så unik position: Jeg har personligt prøvet flere forskellige logo-designtjenester end de fleste nogensinde kommer til.

Jeg plejede at være sådan en fyr, der havde designet hjemmesider i over et årti og skrev om det. Nu er jeg så også en fyr, der sidder og tænker: ”Ser den her nuance af lyserød professionel nok ud til vores logo?” Men seriøst, jeg har aldrig haft en oplevelse som denne i alle mine år som webdesigner.

Jeg har afprøvet grænserne for AI-baseret logo-design og givet en masse forskellige designere mere kreativ frihed, end de overhovedet vidste, hvad de skulle gøre med. De kunne ikke gøre andet end håbe på, at jeg gav dem nok detaljer at gå efter i deres briefing.

Men altså, det var alt sammen ret fedt. Der var to grunde til, at jeg fik til opgave at teste en lang række forskellige logo-skabere og -designtjenester:
  1. For at finde ud af, hvilke der er bedst og værst, så vi kunne opsummere det hele for dig, kære læser.
  2. Fordi mit team fra Website Planet ville have et nyt logo. Så det er altså ikke bare en samling anmeldelser – det er også en konkurrence. Det bedste logo ville vinde og blive det nye officielle logo for Website Planet.
Læs videre for blandt andet at se vinderlogoet.

Jeg dykkede ned i dette projekt med vidt åbne øjne og hjerte, klar til at opleve de bedste logoer, man kan få hurtigt og på et stramt budget. Her er ikke nogen logoer i agenturprisklassen 25.000 til 100.000 kroner – det havde jeg hverken tid eller budget til. Det er logoer, du kan få for så lidt som 30 kroner (en af tjenesterne er faktisk helt gratis), og de dyreste koster måske op til 2.500 kroner.

Hvis du har brug for et flot logo, og du ikke har et enormt budget, har jeg med andre ord med høj sandsynlighed testet den perfekte tjeneste for dig. Den er et eller andet sted på listen.

Metode

Okay, så hvad vil det præcist sige, at jeg testede disse tjenester? Det varierede lidt, da de enkelte varierer, og nogle af dem er meget forskellige. I det store og hele falder disse tjenester i to hovedkategorier: DIY og DIFM. Det er altså “Gør-det-selv” og “Gør-det-for-mig.”

DIY (gør-det-selv)

Dette er de tjenester, hvor du egentlig selv står for at designe dit eget logo med de medfølgende værktøjer. Sådanne værktøjer inkluderer normalt et slags visuelt redigeringsprogram (en måde at vælge dine foretrukne ikoner, farver og skrifttyper samt ændre layout), et stort bibliotek med ikoner og/eller forudindstillede logo-skabeloner samt nogle gange noget kunstig intelligens til at hjælpe dig (også kendt som AI).

Jeg testede næsten alle disse tjenester på stort set den samme måde. Jeg fulgte bare instruktionerne på skærmen (og optog normalt denne proces på video), betalte for logoet og skrev derefter min anmeldelse, hvori jeg vurderede følgende hovedfaktorer:
  1. Kvaliteten af ​​AI’en, hvis der var en
  2. Kvaliteten af ​​ikon/logo-biblioteket.
  3. Hvor avanceret logo-redigeringsprogrammet var, og hvor nem det var at bruge
  4. De tilgængelige billedformater
  5. Tilføjelser, såsom logoer skaleret til sociale medier eller personlig samtale med en rigtig designer
  6. Ekstra tjenester, såsom udskrivning og webdesign
  7. Hjemmesidens generelle brugervenlighed
  8. Kundesupport
  9. Prisplaner / -pakker
Jeg kontaktede support tre gange for hver tjeneste og afprøvede så mange forskellige supportmuligheder, som jeg kunne, herunder telefonisk kundeservice, e-mail support, online supportsager og live chat. Ja, den er god nok, jeg kom virkelig ud af min komfortzone og talte faktisk med folk, og jeg gjorde det hele for dig, min trofaste læsere. Alt sammen for din skyld.

DIFM (gør-det-for-mig)

Som navnet jo antyder, er her tale om tjenester, hvor du ansætter en anden til at gøre alt arbejdet for dig. Du fortæller altså designerne, hvad du ønsker dig, så tydeligt som du nu kan, og de gør derefter deres bedste for at efterleve dine ønsker. De fleste af disse tjenester giver dig mulighed for at køre en konkurrence og/eller at ansætte individuelle designere, som du synes er et godt match.

For at få det bredest mulige udvalg af designeksempler valgte vi altid at køre konkurrencer, når det var en mulighed. Vi vurderede disse tjenester baseret på følgende faktorer:
  1. Hvor nemt det var at køre en konkurrence.
  2. Kvaliteten og mængden af ​​design, der blev indsendt gennem vores konkurrencer
  3. Hvor nemt det var at administrere og organisere indsendte designs
  4. Hvor nemt det var at kommunikere med de(n) designer(e), man valgte
  5. Hvor lang tid det tog at få det endelige logo
  6. Hvor nemt det var at gennemse designerprofiler og porteføljer, i tilfælde af at man ønskede at ansætte en designer direkte
  7. Tilføjelsestjenester såsom at få sin konkurrence fremhævet på hjemmesiden, eller få et garanteret antal “topdesignere” til at deltager i ens konkurrence
  8. Eventuelle andre tjenester, som tilbydes af nogle af disse fællesskabsbaserede sider, herunder webdesign, printdesign og mere
  9. Den personlige kundeservice
  10. Prisplaner / -pakker
Igen foretog jeg tre supportanmodninger for hver tjeneste gennem så mange forskellige kanaler, som de tilbød.

Undtagelserne

To af gør-det-for-mig tjenesterne, vi testede, giver dig ikke mulighed for at køre konkurrencer, og derfor måtte jeg teste dem lidt anderledes.

I tilfælde af Fiverr søger man simpelthen efter designere og vælger den, man vil arbejde med, i håb om at man vælger rigtigt. For at få flere forskellige designs valgte vi at samarbejde med tre designere: Én, hvis priser startede fra 5 USD, én, hvis priser startede ved 40 USD, og ​​én, hvis priser startede på 400 USD. Designeren til 400 dollar var bekræftet og kontrolleret som en del af Fiverrs “Pro”-program.

The Logo Company fungerer mere som et traditionelt designbureau, og har tilsyneladende masser af designere siddende. Du indsender en briefing for dit projekt, og så vælger de selv de designere, der mest sandsynligt passer til dine behov. Du får derefter fem indledende koncepter og ubegrænset ændring/revision med i købet. Der er ikke meget at sige om metodologien her, bortset fra at jeg fulgte deres proces og fik mig et logo.

Min personlige oplevelse med 10 forskellige logo-designtjenester

Her kommer så den del, hvor jeg forsøger at forkorte sådan cirka 24.000 ord (dette er faktisk lidt lavt sat) til en kondenseret liste med ti logo-designtjenester med et par afsnit til hver. Lisen omfatter ikke alle de tjenester, jeg testede, og de vil heller ikke være de sidste. Hvis du ikke kan se den, du leder efter, kan du bruge søgefeltet øverst på denne side. Der er en god chance for, at du alligevel vil finde en fuld anmeldelse af den pågældende tjeneste.

Nå, men lad os gå i gang.

99designs (DIFM – konkurrence)

99designs har kørt designkonkurrencer i rigtig lang tid, og de har i løbet af årene forfinet deres proces. Denne erfaring og efterprøvning kan mærkes: Af alle DIFM-tjenester på denne liste, er det her formentlig den nemmeste at bruge.

På cirka fem dage havde jeg over 40 designforslag at gennemgå, og 99design gjorde det nemt og overskueligt at organisere dem. Jeg havde lidt problemer med at beslutte, hvilket logo jeg ville have, så jeg sendte en afstemning ud på kontoret for at få feedback (det er en indbygget funktionalitet i tjenesten). Kommunikationen med designeren var strømlinet, og generelt nød jeg oplevelsen.

Her er nogle af de logoer, der nåede til “semifinalen”:
99designs screenshot
Så skydes afstemningen om det næste logo til Website Planet i gang
På trods af dets minimalistiske enkelthed føles det bare som om, det har godt med personlighed, passer til vores hjemmesides overordnede tema og ser smuk ud. Så kan man jo ikke rigtig ønske sig mere. Website Planet logo from 99designs

DesignCrowd (DIFM – Konkurrence… På en måde… ikke rigtig)

DesignCrowd har et stort fællesskab med nogle gode designere, men brugeroplevelsen er ikke så fantastisk. Der er hele tiden for mange knapper og for mange ting, der distraherer fra det, man er ved at lave.

Vi forsøgte at starte en konkurrence, men det, vi startede, blev i stedet et “projekt”, der viste sig at være en paraplybetegnelse for både en konkurrence og en-til-en-arbejde med en designer. Og konkurrencer er dyrere. Det endte med, at vi hyrede en enkelt designer ved et uheld, og at nogen fra DesignCrowd valgte vedkommende for os. Heldigvis betalte vi også ekstra for adgang til deres topdesignere, så vi fik en god en.

Her er nogle af deres koncepter efter en omgang tilpasninger: Logos from DesignCrowd logo contest

Logomuligheder fra Design CrowdDet endelige logo var en af flere muligheder baseret på temaet “hjemmesider og det ydre rum”, som designeren forsynede os med. Til deres forsvar gjorde denne designer virkelig alt, for at vi kunne få mange forskellige muligheder inden for en meget kort tidsramme. Det endelige logo passer til vores layoutbehov, eksisterende farveskema og hjemmesidens tema. Og selvom det er en lille smule kliché… ser det altså bare godt ud. Website Planet logo from DesignCrowd

DesignEvo (DIY)

DesignEvo har et stort bibliotek med foruddefinerede logoer men ingen AI, så de stiller ikke specielt mange spørgsmål om, hvilken slags logo du ønsker. Nogle af deres logoer er ganske gode, mens andre ser ud som om de er fra 90’erne. Udover de foruddefinerede logoskabeloner er der dog også et andet stort bibliotek med mere basale ikoner og former, så du kan skabe dit eget logo-design med deres logo-redigeringsprogram. DesignEvo screenshot

Eksempler på DesignEvos logo-skabeloner.Og sikke et redigeringsprogram! Det er det mest fleksible, mest nyttige værktøj, jeg endnu har fundet. Det er selvfølgelig ikke en fuld billededitor, men hvis du tager dig god tid, kan du uden tvivl skabe et flot og unikt logo.
DesignEvo logo editor
Logo lavet med Design Evo-redigeringsplatformen
Det logo, jeg lavede, kunne godt have været meget mere unik, vil jeg indrømme. Men hey, jeg havde begrænset med tid og ville jo alligevel også gerne demonstrere kvaliteten på deres prædefinerede logoer og ikoner. Website Planet logo from DesignEvo

Fiverr (DIFM)

Fiverr er selvfølgelig ikke som sådan en “designtjeneste”. Det er et sted, hvor du kan ansætte folk fra hele verden til at gøre noget nær hvad som helst – og det inkluderer selvfølgelig logo-design. Du kan vælge den designer, du ønsker, baseret på deres tidligere arbejde, deres priser, de tjenester, de tilbyder, samt den deadline, de kan møde. Fiverr er en af ​​de mere strømlinede online markedspladser generelt, og det er forholdsvis let at filtrere designere ud fra dine kriterier for at finde en, du gerne vil ansætte.

De har endda en hurtig og nem auto-guide, der hjælper dig med at komme i gang med designer-filtrering:
Fiverr logo designer search wizard
Søgen efter en logodesignekspert på Fiverr
Det er forholdsvis let at kommunikere med de designere, du vælger, selvom den egentlige designproces kan være meget varierende. Den enkelte designer arbejder forskelligt, og deres proces dikteres ikke af platformen. Her er de logoer, vi fik:

Logoet til 5 dollars fra designeren ei8htz er ikke ligefrem inspirerende, men det er funktionelt og ser anstændigt ud til prisen. Hvis fem dollars er alt, hvad du har at arbejde med, er det altså slet ikke dårligt. Website Planet logo from Fiverr - $5

Logo-koncepterne fra designeren juancharles (40 USD-designeren) er sjove, og jeg elsker mini-maskotten. Jeg foretrækker personligt stilen og det generelle design i den første mulighed, men jeg ville ønske, at den havde det hvide omrids, som nummer to har. Ja, men altså de jo begge søde. Website Planet logo from Fiverr - $40 Website Planet logo from Fiverr - juancharles

Og til sidst har vi så designet fra den 400-dollars “Pro”-freelancer, animteam. Det er elegant, det er stilfuldt, og det er et rigtig godt koncept. Det blev ikke valgt som vores logo i sidste ende, men det var en stærk konkurrent og lige noget efter mit hjerte. Website Planet logo from Fiverr - $400

LogoMaker (DIY)

LogoMaker er ærligt talt ikke en logoskaber, som jeg vil anbefale. Den er biblioteksbaseret og byder på en masse gode idéer, men implementeringen er mangelfuld, og hele oplevelsen er forældet. Værre er, at stort set alle logo-designs er lige så forældede, og at logo-redigeringsprogrammet er klodset. Det ville være en ganske respektabel tjeneste, hvis den fik nogle moderne opdateringer, men det er endnu ikke tilfældet.
LogoMaker screenshot
Eksempler på LogoMaker logoer.
LogoMaker screenshot - logo editor
LogoMakers redigeringsprogram. Det er mere irriterende at bruge, end det ser ud.
Det logo, jeg lavede mig med deres værktøj, er et af de værste, jeg fik under hele dette eksperiment / projekt. Sorry. Website Planet logo made with LogoMaker

Looka (DIY)

Looka er en AI-baseret logo-generator, der laver fantastiske logoer. Okay, de bruger mange af de samme ikoner, som du muligvis kender fra andre tjenester, såsom Wix Logo Maker, men med et twist: smukke standardindstillinger. De har virkelig læst på lektien og fundet ud af, hvordan de skal udforme deres logoer, så de ser godt ud næsten hver gang.

Ulempen ved denne dedikation til æstetik er, at jeg følte mig lidt begrænset i, hvad jeg selv havde indflydelse på. Man kan ikke bare trække og slippe elementer rundt. Størrelsen og placeringen af​ ikoner og tekst bestemmes af skydepaneler, og de har begrænsninger. Men det er selvfølgelig for at forsøge at sikre, at brugeren ikke ved et uheld får deres logo til at se underligt ud.
Looka screenshot - logo editor
Lookas redigeringsplatform.
Det logo, jeg lavede denne gang, endte ærligt talt med at være ret unikt sammenlignet med andre logoer. Det er ikke perfekt, men det er et godt eksempel på, hvordan selv logoer med lidt komplicerede ikoner kan se pæne ud, hvis elementerne er fordelt korrekt. Website Planet logo made with Looka

Squarespace Logo Maker (DIY)

Squarespace Logo Maker er en interessant mulighed, især fordi det er helt gratis. Det har heller ikke som sådan nogen forhåndsdefinerede logoer. Du får en redigeringsplatform, muligheden for at tilføje tekst samt et bibliotek med ikoner fra The Noun Project – så altså nogle af dem, som også bruges af Looka og Wix Logo Maker.

Redigeringsplatformen er en smule basal, og man kan ikke vælge specifikke størrelser til sin tekst eller sine ikoner. Det hele gøres med øjemål bortset fra det faktiske layout. Der er et praktisk gitter og objekter, der er “klikkes” på plads i relation til hinanden, så jeg kunne hurtigt skabe et ret pænt, om end meget grundlæggende, logo.
Squarespace Logo Maker screenshot - logo editor
Logodesign med Squarespace Logo Maker
Bundet af redigeringsprogrammets begrænsninger valgte jeg et bare ikon, der føltes en lille smule mindre minimalistisk end resten, valgte en farve, jeg kunne lide, og downloadede logoet. Website Planet logo made with Squarespace Logo Maker

Tailor Brands (DIY)

Tailor Brands er AI-baseret, og de tilbyder har en af ​de logo-skabelsesprocesser jeg bedst kan lide. Logoerne kn være ikon-baserede, rene tekstlogoer eller logoer med tilfældige abstrakte former. Denne tjeneste skaber bestemt nogle af de mere interessante AI-baserede logoer. Jeg er bare ikke fan af deres prismodel, som tager form af et månedligt abonnement. Tailor Brands screenshot - logo editor

Tailor Brands’ redigeringsplatformen.Altså det vil sige, du kun skal betale for en måned, hvis det bare handler om at få fingre i logoet. Ved at betale for flere måneder får du løbende support, men det lader dig ikke foretage yderligere redigeringer af dit logo efter køb.

Generelt nød jeg min oplevelse, og jeg endte med at vælge ret retro-agtigt logo-ikon. Det er enkelt, men jeg synes, det ser godt ud i betragtning af prisen. Website Planet logo made with Tailor Brands

The Logo Company (DIFM)

Som allerede nævnt fungerer The Logo Company mere som et klassisk designbureau. Du giver dem en brief, nogen udvælger fem designere til dig, og du får derefter fem indledende koncepter. Og her får du igen noget, som er værd at gentage: gratis revisioner.

De kører alle deres projekter gennem Basecamp (det er en simpel projektstyringssoftware), så de har ikke ligefrem skræddersyet deres klientoplevelse. Altså jeg mener, at de ikke har designet deres egen grænseflade. Alligevel blev alting gjort meget overskueligt, og de gjorde alt hvad de kunne, for at forklare hele deres designproces. De gav mig logo-koncepterne, jeg valgte den, jeg kunne lide, og de foretog revisioner, indtil jeg var glad. Såre simpelt.
Logo concepts from The Logo Company
De indledende logokoncepter.
Ud af alle logo-koncepterne kunne jeg bedst lide logoet nedenfor, fordi det passer bedst til vores hjemmeside. Det er simpelt, det ser godt ud i små størrelser, layoutet er helt rigtigt, og jeg kunne især godt lide kanten af sci-fi-fornemmelse. Website Planet logo from The Logo Company

Wix Logo Maker (DIY)

Til sidst har vi Wix Logo Maker, som (som du nok kan forestiller dig) kommer skaberne bag den infamøse Wix-hjemmesidebygger. Tjenesten byder på et stort bibliotek af logo-skabeloner, men de er ikke så inspirerende som andre. Wixs største styrke ligger i deres redigeringsplatform, som – selvom den ikke er så avanceret som DesignEvos – er helt fantastisk.
Wix Logo Maker screenshot - logo editor
Wix Logo Maker
Hvis du vil have mest muligt ud af Wix Logo Maker, skal du være klar til at lægge tiden i det. Det meste af min tid gik med at finde et ikon, som jeg kunne lide, og som jeg ikke allerede havde brugt hos en af ​​de andre logo-skabere, der deler det samme bibliotek. Jeg kan ret godt lide resultatet, selvom det selvfølgelig kunne have været bedre. Website Planet logo made with Wix Logo Maker

Okay, det var rigtig meget information på meget kort tid, så lad os opsummere det. Jeg har lavet et par overskuelige tabeller til at gøre din beslutning lidt lettere:

DIY logo-skabere: Hvordan kan de sammenlignes?

AI/SKABELONER IKON-KVALITET REDIGERINGS-PLATFORM SUPPORTKANALER
DesignEvo1 Skabeloner God Avanceret E-mail
LogoMaker1 Skabeloner Meget forældet Basal Nej
Looka1 AI God Basal Chat
Squarespace Logo Maker1 Templates God men basal Basal Nej
Tailor Brands1 AI God Avanceret E-mail
Wix Logo Maker1 AI God Avanceret Billet, telefon

Logo-designtjenester: Hvordan kan de sammenlignes?

DESIGN-KONKURRENCER DIREKTE SAMARBEJDE MED DESIGNER TIDSHORISONT SUPPORTKANALER
99designs1 Ja Ja 5 dage E-mail, billet, telefon
DesignCrowd1 Ja Ja 5 dage E-mail, chat, telefon
Fiverr1 Nej Ja Varierer Billetter
The Logo Company1 n/a n/a 1 uge E-mail, chat, telefon

Sådan valgte vi vores endelige logo

I sidste ende blev det her altså vores nye logo: Website Planet logo from DesignCrowd

Der blev afholdt en afstemning blandt alle medarbejdere hos Website Planet, og det blev besluttet, at logoet fra DesignCrowd var bedst. Der var hård konkurrence (især fra logoet fra 99designs), men dette design vandt af blandt andet følgende årsager:
  • Det passer perfekt til “Website Planet” temaet
  • Det ser godt ud i virkelig små størrelser.
  • Hvor minimalistisk det end er, det har stadig personlighed og lidt flair
  • Jeg elsker personligt, hvordan stilen virker ligetil og forretningsvenlig, men stadig har en smule sci-fi over sig. Og ja, en stort “A” uden linjen i midten er nu officielt “sci-fi”.
Vil du vide mere om DesignCrowd? Læs mere om min oplevelser i den dybdegående gennemgang.

Mens DesignCrowd er en fremragende mulighed for store virksomheder og forretninger, kan det godt være i overkanten for mindre virksomheder eller freelancere, der har brug for et flot logo, men ikke har lyst til at investere en masse tid og penge i det. Hvis det beskriver dig, kan jeg varmt anbefale dig at slå et smut forbi Fiverr for at søge efter din drømme-logo-designer.

Med priser, der starter ved kun 5 USD, kan du måske endda prøve et par forskellige designere, før du træffer din endelige beslutning – og afholde din egen lille logo-designkonkurrence.

Ofte stillede spørgsmål

🎨 Hvad er forskellen mellem en logo-generator og en logo-designtjeneste?

En logo-generator er en slags logo-designsoftware, som du bruger via en hjemmeside eller en mobil app. Typisk bliver du bedt om at besvare et par korte spørgsmål om din virksomhed. Derefter genereres en række logo-stilarter, som du kan vælge mellem, baseret på platformens logo-designskabeloner.

Hvis du ikke har et højt budget at investere i dit logo, eller du bare kan lide at gøre tingene selv, kan en af ​​disse online logo-generatorer være en perfekt løsning for dig. Og hvis du aldrig har prøvet kræfter med design før, vil du også sætte pris på, at mange platforme giver dig simple retningslinjer til logodesign.

En logo-designtjeneste er i stedet en platform, der giver dig forskellige måder at arbejde sammen med vaskeægte designere og få dem til at designe dit logo for dig. Nogle platforme giver dig mulighed for at vælge din yndlingsdesigner og arbejde direkte sammen med dem, mens andre giver dig mulighed for at køre en såkaldt logo-designkonkurrence og siden vælge mellem flere muligheder.

I modsætning til når du bruger en logo-generator, kan denne logo-designproces være længerevarende og mere kompleks, men det er også den bedste måde at få et unikt, brugerdefineret logo, der er skræddersyet til dine behov.

🎨 Hvilket filformat har jeg brug for? Hvad skal mit logos dimensioner være? Og hvad med opløsningen?

Det afhænger alt sammen af, hvordan du vil bruge dit logo. Hvis du kun har brug for det til din hjemmeside eller til anden online brug såsom sociale medier, fungerer en mindre opløsning (f.eks. 72dpi) helt fint, og et PNG-logo er muligvis det eneste, du har brug for. Hvis du skal bruge et gennemsigtigt logo, vil du sætte pris på, at PNG-formatet understøtter gennemsigtighed.

Hvis du har planer om at bruge dit logo til udskrivning, kan et hi-res (300dpi og opefter) PDF-logo fungere, men du vil muligvis også få brug for et skalerbart vektorformat – derfor er det altid er en god idé at få et SVG-logo også.

Hvis du har brug for en redigerbar fil, som du eller en grafisk designer senere kan foretage ændringer i, skal du sørge for at få dit logo som PSD eller AI.

Hvad angår dit logos dimensioner – igen afhænger det hele af dine planer for dit logo. En kvadratisk størrelse giver dig mest fleksibilitet, mens et vandret logo også vil være nemt at tilpasse til hjemmesideoverskrifter, coverbilleder på sociale medier og så videre. Et lodret logo kan være sværere at arbejde med.

🎨 Hvem har copyright på mit logo, når jeg bruger en af ​​disse tjenester?

Det afhænger af tjenesten, men i de fleste tilfælde er ophavsretten din, når du har købt et logo. I nogle tilfælde kan du endda søge om varemærke.

🎨 Hvor kan jeg få idéer til logoer?

Det er jeg glad for, du spørger om! Logo-inspiration er overalt. Uanset om du har brug for et nyt logo, eller du vil give dit eksisterende logo en makeover, er det bare om at holde øjnene åbne, når du går ned ad gaden eller surfer på nettet. Hvilke logoer fanger din opmærksomhed? Prøv at finde ud af, hvorfor det er, at de appellerer til dig. Er det ikonet? Farveskemaet? Typografien? Layoutet?

Nogle gange kan du finde inspiration på de mest uventede steder, eksempelvis på et fødselsdagskort eller endda på en gåtur i naturen. Du vil opdage, at visse naturlige former er særligt behagelige for øjet, og at nogle skrifttyper ser bare “rigtige ud”.

🎨 Hvordan vælger jeg en farvepalet til mit logo?

Farvevalget til dit logo afhænger af mange faktorer. Eftersom farve er meget subjektivt, bør du måske lægge dine egne personlige præferencer til side og vælge et farveskema, der afspejler din brandidentitet.

Spørg dig selv:
  • Hvad ønsker jeg, at mit brand skal afspejle, og hvilke farver kommunikerer dette budskab?
  • Hvem er min målgruppe, og hvilke farver vil appellere til dem?
  • Hvor skal jeg bruge mit logo? Kommer farverne til at stå i kontrast til forskellige baggrunde?
Her spiller også farvepsykologi en vigtig rolle. Mørke toner af blå og grå fremkalder for eksempel en følelse af sikkerhed, så de kan være et godt valg til logoer, der skal fremkalde en professionel fornemmelse.

Skarpe nuancer af rød og gul kan virkelig få dit logo til at skille sig ud fra mængden, men brug dem forsigtigt, da de også er de farver, vi har en tendens til at forbinde med fare.

Visse nuancer af grøn, eller en kombination af grøn og blå, minder os typisk om naturen, mens et logo i lys neongrøn kan virke “ungt” eller endda futuristisk.

Det er altid en god ide at kende lidt til farvehjulet. Komplementære farver – det vil sige farver på modsatte sider af farvehjulet, såsom rød og grøn eller blå og orange – kan sikre et behageligt, harmonisk farveskema til dit logo og give god kontrast. Nabofarver – altså farver, der er tæt på hinanden i hjulet, såsom rød og orange eller blå og lilla – kan også udgøre en god base for din farvepalet. Color Wheel

🎨 Hvordan vælger jeg min skrifttype?

Der er ingen tvivl om, at skrifttypen er et af de vigtigste elementer i dit logo. Nogle logoer afhænger helt og holdent af skrifttypen for at få deres budskab igennem. Disse er kendt som logotyper eller ordmærker eller endda bogstavlogoer, hvis de består af et monogram.

Vælg en skrifttype, der afspejler din brandidentitet. Mens en serif-skrifttype kan give dit logo et klassisk, pålideligt look, kan strømlinede sans-serif-skrifttyper se mere moderne ud.

Det er altid en god idé at strømline tingene. Hold dig til en klar, sprød skrifttype, der er let læsbar selv i mindre størrelser. Undgå gerne alt for dekorative skrifttyper, da de kan virke lidt for kliché.

En blanding af for mange skrifttyper er heller aldrig godt, men hvis du har en tagline som en del af dit logo, kan du godt vælge den i en anden skrifttype, der supplerer hovedtypen.

Gå ikke glip af vores liste over de bedste 70+ gratis skrifttyper.
Bedøm denne artikel
4.6 Brugere som har 106 stemt
Dette felt skal udfyldes Maximal length of comment is equal 80000 chars Minimumslængde for kommentar er 10 tegn

Så glad for, at du kunne lide det!

Del med dine venner!

1 1 1

eller anmeld os på 1

Nogle kommentarer?
Svar
Se %s besvarelser
View %s reply
Vi gennemser alle brugerkommentarer inden for 48 timer for at sikre, at de er skrevet at rigtige mennesker som dig. Vi er glade for, at du fandt indlægget brugbart - og ville sætte pris på det, hvis du ville dele det med flere.
Popup final window
Del denne blog post med venner og kollegaer med det samme:
1 1 1

We check all comments within 48 hours to make sure they're from real users like you. In the meantime, you can share your comment with others to let more people know what you think.

En gang om måneden får du tilsendt interessante og indsigtsfulde tips, tricks og råd til at forbedre din hjemmesides præstation og dermed nå dine mål for digital marketing!

50
5000
Bedste brugerdefinerede logoer1image

Få et tilpasset logo for kun $5!

Ansæt en professionel designer på få minutter